<tilbage        > Kurser i Kbh / Frb

Yoga for gravide

"At føde et barn er noget af det mest naturlige i denne verden"

 

At dyrke yoga under din graviditet er noget af det bedste du kan gøre for dig selv og dit ufødte barn.

 

Du lærer din krop bedre at kende, dens grænser og reaktioner, du øger din kropsbevidsthed. Med yoga forbereder du dig ikke alene fysisk men også mentalt på fødslen og fordyber din kontakt med dit ufødte barn.

 

Via åndedrætsøvelser og koncentration lærer du at arbejde med dit åndedræt og rette din opmærksomhed ind i dig selv. Dette er en vigtig forberedelse til fødslen og en helt naturlig del af det at lave yoga.

 

Du lærer hvordan du samarbejder med din krop hvilket du vil kunne anvende under fødslen til at åbne dig og hengive dig til fødselskræfterne. Jo mere du samarbejder med din krop og lytter ind i dig selv, jo bedre kan du være med fødselssmerterne.

 

Vi arbejder med fysiske øvelser, holdningskorrektion, venepumpe og bækkenbund samt afspænding, så du har det godt under graviditeten, forebygger og lindrer graviditetsgener, styrker, smidiggør og afspænder, så du er vel rustet til at møde fødslens udfordringer.

 

Der indgår undervisning (foredrag) i fødslens fysiologi og i at være aktiv under fødslen. Du præsenteres for fødestillinger og gennem yogaen forbereder du din krop så du får større bevægelsesfrihed / -muligheder under fødslen.

 

Under fødslen vil bevægelse og at placere dig i de stillinger som du kan mærke du har brug for samt indadvendthed og uforstyrrethed, medvirke til at kunne være med de nødvendig smerter og undgå unødige smerter.

 

Føler du utryghed ved den forestående fødsel er yoga et godt valg til at opnå en større følelse af tryghed med din krop og tro på din egen formåen samtidig med at du gør noget godt for dig selv.

 

Tag tid til dig selv og dit barn en gang om ugen.

 

 

 

 Jeg tilbyder kurser i København og på Frederiksberg

 

Fødselsberetning :

 

Kære Lone.

 

Jeg fødte en lille datter den 17 februar 2006. Fødslen forløb meget fint og stille og roligt omend hele forløbet tog længere tid end jeg havde regnet med. Omkring to døgn fra de første hyppige og stærke plukkeveer. Jeg tror ikke at jordemoderen mener at fødslen stod på helt så længe ;-) og det skulle da også vise sig at de blev meget hyppigere og meget stærkere efterhånden som vi nærmede os højdepunktet.

 

Du skal vide at jeg havde stor gavn af stort set alt hvad du har lært os, helt fra vejrtrækningen og evnen til at slappe af trods spændingen i kroppen og til at udholde den sidste smertefulde del. Jeg vidste jo at målet ville være ganske nær når jeg mærkede "ring of fire".

 

Øvelserne hvor jeg står og roterer med bækkenbunden med underarmenen hvilende mod væggen havde rigtig god effekt under udviddelsesfasen og selv om jeg havde mest lyst til at hvile viste det sig jo hurtigt at det gik i stå når jeg lagde mig for længe. Senere kom jeg i badekarret og det var en dejlig smertelindring.

 

Ganske tæt på pressefasen viste det sig at barnet var en stjernekigger, jordemoderen instruerede mig i at ligge på alle fire hen over en stor sækkepude med enden i vejret for at se om den lille ville vende sig, og det lykkedes faktisk.

Jeg mener også at du talte om den mulighed, men jeg havde dog på det tidspunkt ikke overskud til selv at huske på det, så det foreslog jordemoderen heldigvis.

 

Jeg havde på forhånd et ønske om, så vidt muligt, at gennemføre fødslen uden smertelindrende behandling, men havde besluttet at holde mig åben over for mulighederne, hvis jeg ikke kunne holde det ud.

På et tidspunkt blev smerterne dog så kraftige, bla fordi jeg fik et vestimulerende drop, at jeg bad om en epidural-blokade. "heldigvis" blev det hele tiden udsat fordi lægerne var optaget. Og det lykkedes mig at bevare roen og tilliden til at jeg kunne klare det. Bla vha teknikker fra undervisningen. Tænkte på at min krop vidste hvad den skulle gøre og at "det er den naturligste ting i verden at føde et barn".

 

Tak for et godt forløb og alt hvad du lærte os.

 

kærlig hilsen

Malene Nielsen, 34, sygeplejerske

 

Links:

Graviditet, fødsel, barsel

 www.activebirthcentre.com   Janet Balaskas

www.birthworks.org/primalhealth   Primal Health Research Center - Michel Odent

www.fogf.dk    Foreningen Forældre og Fødsel.     Landets eneste brugerorganisation der arbejder for at forbedre forholdene for gravide, fødende og småbørnsforældre. Foreningens ammerådgivere står gratis til rådighed med råd og vejledning, også på helligdage og i ferier. Jeg anbefaler varmt at benytte sig af dem. Foreningen har desuden en lang række emnerådgivere.

www.gaia-instituttet.dk    Efterfødselsreaktioner og gode links

www.birthebonde.dk   Birthe Bonde er fysioterapeut og ekspert mht bækkenet. Hvis du har bækkenløsning eller begyndende bækkenløsning anbefaler jeg at du får en tid hos hende.

www.ammenet.dk/  Fantastisk god info-side om amning. De har også en aktiv FB-side som kan anbefales.

www.ifavndanmark.dk

www.slynge-net.dk    Her finder du en samlet oversigt over babyslynger og forhandlere.

www.altomslynger.dk

http://slyngebarn.forumup.dk  I dette forum kan du få hjælp til alt mht slynger, vikler og bæreseler.

www.klinikkenmaia.dk                      

www.forlagetaronson.dk/sov-igennem-uden-graad.html  Bogen "Sov igennem uden gråd"

www.farmorogborn.dk/artikler/artikel.asp?id=129  Artikel om "Sov igennem uden gråd"

www.baekkenloesning.dk

www.kejsersnit.dk

tilbage til kursusoversigten 

 

                                                        lonebayoga.dk